søndag den 9. september 2012

Nålepude ring

Jeg beklager at der er lidt stilhed på bloggen men det er faktisk ikke helt tilfældet. D. 19. august startede jeg på Skals Håndarbejdsskole og siden dag 1 har jeg skrevet en lille (kreativ) dagbog som du er meget velkommen til at læse med i. Du finder den her eller ved at trykke på Skals på menulinjen. Vi er i fuld gang med broderi, keramik, strik, beklædningssyning, tegning...og så er vi endda næsten først lige kommet i gang. Det er helt fantastisk at kunne være kreativ hele dagen lang uden at blive forstyrret af de daglige pligter det er der sørme også sørget for :)

Mit første lille færdige projekt er denne nålepude ring. Jeg startede med at lave en lille pude af stof som jeg efterfølgende broderede blade på. Det skulle have været en blomst men som arbejdet skred frem blev jeg mere glad for ideen om en lille kongekrone. Jeg syede efterfølgende perler på og så en lille paillet i toppen inden den blev monteret på en vinprop med elastik. Jeg synes egentlig den er blevet ret sød og så er den perfekt at have på når man syer og skal have styr på knappenåle samtidig. Dette var som sagt mit første færdige produkt fra højskolen men jeg vender tilbage med flere indlæg fra højskolen så snart sidste sting er sat ;)

2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende.
    Glæder mig til at se flere kreativiteter fra dit Skals-ophold. God fornøjelse med det.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...