tirsdag den 25. oktober 2011

Broderede retro biler

Så er der færdiggjort endnu en ting til den hjemmelavede pakkekalender, der skal gives til min storesøster. Det er ikke helt tilfældigt, at det lige er biler jeg har valgt som motiv.  Det er nemlig sådan, at vores far er mekaniker og med en STOR kærlighed til mærket VW. Der er derfor blevet tilbragt utrolig mange sommerferier i bilernes hjemland (Tyskland) gennem årene. Når man så kom hjem fra ferien og billederne var blevet fremkaldt kunne man altid være sikker på at der blandt feriebillederne altid sneg sig et par biler ind. "Nej se nu den der. Sådan en har jeg aldrig set før" Klik, klik :)  

Et besøg på selve VW fabrikken i Wolfsburg og bilmesser er det da også blevet til for mit vedkommende. Så med et væld af skiftende biler i garagen er det vist aldrig gået vores næse forbi når der var kommet en ny bil på markedet.

Det er endda gået så vidt at når der er familiesammenkomster og onkler, tanter, fætre, kusiner osv. er samlet. Så er der kun en bil i bilparken som ikke er en VW. Det er da lidt tankevækkende ;) Men med alle de modeller det er blevet til er der ingen tvivl om, hvilke biler, der er favoritterne hos mig - Boblen og Rugbrødet. Det er da virkelig retro på den fede måde!

3 kommentarer:

  1. Åhh havde jeg råd stod der en sort boble i min indkørsel :-)

    SvarSlet
  2. Nej hvor ser det fiiint ud...er det okay hvis man lige lader sig inspirere - det kunne se så fint ud på et par af Karls bukser :)

    SvarSlet
  3. Bettina: Det samme her...men må nok også lige have sådan et kørekort først ;)

    Jeanette: Du er velkommen til at bruge motivet. Jeg har også nydt godt af din blog så det er kun dejligt at kunne give lidt igen :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...