lørdag den 24. marts 2012

Forår

Så kom foråret og jeg har nu for første gang kunnet sidde og nyde solen ude på min lille altan. Den mangler godt nok en lille opfrisker men det må lige vente lidt endnu. Jeg er nemlig stadig i fuld sving med, at producere ting til "Genbrugsguld" på Lundø men det er jo bare skønt, at kunne tage det kreative arbejde med ud i solen. 

Og hvilken uge. Det har virkelig været den dejligste uge i lang tid! Først ventede der mig en kæmpe overraskelse i specialbørnehaven da jeg først på ugen var vikar deroppe. Tilbage på skolebænken kommer jeg glad hen og fortæller min veninde, at nu er jeg langt om længe blevet færdig med en uro til hendes kommende niece/nevø og om hun så ikke siger "Jeg vil gerne bestille en mere - til mig selv." Det var den mest fantastiske nyhed og kunne ikke andet end at gå og smile lidt for mig selv resten af dagen. Ellers har ugen stået på en masse herlig selskab med isspisning på torvet, x-factor finale, indkøb af akvariefisk til en veninde og ja så har vejret jo bare været så fantastisk, at man ikke kan være andet end godt glad i låget. I morgen går turen til Aarhus for at besøge lille Anna og ikke mindst hendes forældre :) 

Og så til billedet ovenfor. Jeg fik nemlig denne praktiske kasse med en masse rum i fødselsdagsgave af min søster. Den er intet mindre end perfekt til at holde styr på alle ens kreative ting og sager. Derudover er den jo også vældig handy, at have med at gøre når man til august netop har tilmeldt sig et højskoleophold og derfor gerne vil have mulighed for, at have de kreative sysler med frem og tilbage.

3 kommentarer:

  1. Hvor er den fantastisk. Ved du hvor hun har fundet den henne?

    SvarSlet
  2. Jeg mener at hun har gjort det gode køb i Tiger :)

    SvarSlet
  3. Tror vidst lige jeg må i Tiger på vej hjem :)
    Skøn blog du har, glæder mig til at læse med fremover :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...