Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
mandag den 16. oktober 2017
Hæklede hjemmesko
Disse hyggelige hæklede hjemmesko er uundværlige til den fodkolde tid som vi går i møde. Hjemmeskoene er i str. 36/38 alt efter, hvor stramt man hækler. Opskriften finder du lige her
mandag den 14. november 2016
Hjemmelavede julegaver
Står du og mangler en hjemmelavet julegave til en du holder af? Så har jeg her samlet ni bud på en hæklet en af slagsen. En hjemmehæklet gave som du sagtens kan nå at få klar inden juleaften, der er jo længe længe til ;) Du finder opskrifterne lige her. God hæklelyst
mandag den 17. oktober 2016
Hækleopskrift på Folkevognsrugbrød
Så er hjælpen på vej, hvis du skulle stå og mangle et lille hækleprojekt til efterårsferien. Det kan endda være, at du allerede skal i gang med de hjemmelavede julegaver? Her er i hvert fald et bud på en personlig gave som du kan give til en lille en som du holder af så bestemmer du selv lejligheden. Du finder opskriften her
søndag den 14. august 2016
Hæklet barnevognskæde med dyr
I forrige indlæg var det en barnevognskæde med mini folkevognsrugbrød. En barnevognskæde, der var tiltænkt en barselsgave til en baby, hvis køn, der først ville blive afsløret ved fødslen så jeg satsede på bilerne. Babyen er nu kommet til verden og det viste sig at være en pige så jeg måtte i gang med hæklenålen igen, hvilket resulterede i denne nye version. En barnevognskæde, der indeholder tre dyr som de nybagte forældre alle har et forhold til og blandt andet været omgivet af i deres egen barndom. Jeg forsøger altid at være mine barselsgaver så personlige som muligt, hvilket gør det endnu mere sjovt at designe og ikke mindst at give som gave efterfølgende. Opskriften er tilgængelig lige her
lørdag den 23. juli 2016
Opskrift på barnevognskæde
Så er der endnu et lille hækleprojekt til sommeren. Disse små folkevognsrugbrød er meget enkle, at hækle og kan både anvendes som små bamser, til uroer eller som det ses på billedet til en barnevognskæde, der er perfekt at give som enten barsels- eller dåbsgave. Opskriften finder du lige her
tirsdag den 7. juni 2016
Hæklehjælp i varmen - opskrift på hæklede ispinde
Er du ved at smelte her i sommervarmen? Så er her eventuelt lidt hækling til at køle dig ned med. Jeg har fået lavet opskrifter på
lidt forskellige af de kendte danske ispinde. Så find hæklenålen frem og placer dig et rart sted i skyggen og lad hæklingen begynde. Du finder opskriften lige her.
lidt forskellige af de kendte danske ispinde. Så find hæklenålen frem og placer dig et rart sted i skyggen og lad hæklingen begynde. Du finder opskriften lige her.
søndag den 22. maj 2016
Hæklede dukker i alle aldre
Bloggen har stået ret stille på det seneste - en af årsagerne ses blandt andet her. Jeg har i et fordybelsesprojekt på studiet arbejdet med, at skabe narrative hæklede dukker og her ses nogle af de personligheder, som kom til i min designproces. En af mine mål var, at hækle dukker i alle aldre og krydre det med lidt humor. Det har været nogle lærerige uger og kreativiteten har til tider været ren leg. I morgen går eksamensperioden for alvor i gang og inden alt for længe står sommerferien for døren.
torsdag den 24. marts 2016
DIY på søde små påskekyllinger
Disse små påskekyllinger er super lette, at hækle så du kan sagtens nå at få glæde af dem denne påske. Du finder opskriften gratis lige her. God påske og god hæklelyst!
søndag den 10. januar 2016
Opskrift på hæklede luffer
Inden det blev sne og vintervejr nåede jeg lige akkurat at få hæklet disse luffer. Jeg har længe haft lyst til at udfordre mig selv med nye hækleteknikker og projekter. Så det var en ren fornøjelse, at få afprøvet kræfter med lufferne og er blevet godt tilfreds med dem. Opskriften ligger i min Ravelry Shop som du finder lige her. Rigtig god søndag og husk at nyde sneen mens den stadig er her :)
søndag den 15. november 2015
Hæklet nissehue DIY
December nærmer sig med hastige skridt og det samme gør de kreative juleforberedelser. En af mine veninder havde fundet denne fine opskrift på en hæklet nissehue på nettet. Den vil jeg naturligvis gerne dele med jer så der kan nå at sprede sig endnu mere julestemning inden at vi rammer december. Opskriften finder du lige her. Rigtig god hæklelyst.
søndag den 30. august 2015
Verdens hurtigste mand - Usain Bolt
VM i atletik er ikke gået min næse forbi og verdens hurtigste mand er stadig jamaicanske Usain Bolt - og han må naturligvis også hækles :)
tirsdag den 23. juni 2015
Selvpassende kaktusser
Ideelt til årstiden med små kaktusser, der hverken skal have vand eller anden opmærksomhed fra grønne fingre. De små hæklede kaktusser kan med andre ord passe sig selv også selvom du skulle snuppe en ferie hjemmefra i løbet af sommeren. Skulle det være noget for dig kan du finde dem i min lille shop øverst på siden.
søndag den 31. maj 2015
Hel' og Løkke
Jeg skriver eksamensopgave i formidling i øjeblikket, men kunne ikke dy mig for en lille overspringshandling. Så lad mig præsentere toppen af dansk politik i hæklet version. Lad os finde håndtasken frem, skåle i kolde fadøl og lad det være den bedste løsning for Danmark, der vinder - så har jeg vist ikke sagt for meget ;) God valgkamp!
lørdag den 11. april 2015
En buket hæklede blomster mens vi venter på sommeren
I disse uger på studiet har vi i grupper arbejdet med at skabe oplevelsesdesign. I min gruppe har vi haft humor og leg som vores nøgleord og ud fra det vil vi gerne skabe udendørs oplevelser med tekstile teknikker. Vi har fået tilladelse af Herning Kommune til at benytte os af de geometriske haver, som ligger lige bag alle TEKOs hvide bygninger. Her vil hvert rum i haverne indeholde en aktivitet såsom for eksempel en strikket hinkebane, en broderet boldvæg, hæklede siddepladser, hvor man kan nyde sin madpakke og meget mere. Alt dette er under udarbejdelse og skal gerne være færdig og på plads til torsdag, hvor vi får besøg af nogle skoleklasser, som kommer og afprøver "vores" geometriske haver. Fredag står den på fremlæggelse for vores hold samt årgangen under os og efterfølgende vil haverne være åbne for alle interesserede.
søndag den 15. marts 2015
Til en lille april baby
Min veninde fra studiet gik på barsel i fredags og havde inden da bestilt en hæklet abe til sin dreng, der kommer til verden i den kommende måned. Hun havde et ønske til, hvordan den skulle se ud og så gik jeg ellers i gang med at hækle den lille abe. Jeg er meget tilfreds med resultatet og det er min veninde og hendes mand heldigvis også. Glæder mig så meget til at møde den lille gut og familien! Skulle du have lyst til at glæde en anden lille dreng eller pige så kan du finde opskriften på min Ravelry profil lige her
mandag den 9. marts 2015
Babyboom i 2015
2015 synes at være året, hvor der er babyboom blandt veninder, medstuderende og familie. Derfor tænkte jeg, at jeg ville sætte mig ned og lave lidt opskrifter på små enkle rangler, der kan hækles nogenlunde hurtigt og være en brugbar lille barselsgaver fra mig. Resultatet er blevet disse tre rangler, hvor der er lidt for enhver smag og hvor man altid kan lege med farverne og pryde dem med endnu mere broderi, hvis det er det man har lyst til.
lørdag den 28. februar 2015
Nordisk strik i ny form
Jeg har netop afsluttet en spændende strikkeopgave på studiet med overskriften "Nordisk strik i ny form." Kriterierne lød på, at vores model skulle være inspireret af den nordiske strikketradition, være hvid og være i 3D. Herefter fik vi alle udleveret en hvid jersey kjole, som vi kunne gøre med lige hvad vi ville. Jeg gik til opgaven med masser af gåpåmod men måtte skifte retning en del gange, da jeg ikke var tilfreds med udtrykket som modellen fik. Jeg besluttede mig derfor for at ville hækle en dekoration til min kjole og lod mig inspirere af snedriver, der på den ene side er tunge men med naturen som formgiver bliver de mere lette og dekorative i deres udtryk. Ud fra dette begyndte jeg at hækle i stofgarn og satte de hæklede dele på en gine og stille og rolig tog det form. Det endte med denne blanding af det lidt tunge hæklede udtryk sat op imod et mere tyndt og feminint touch. Jeg var efterfølgende heldig med, at en medstuderende var frisk på at stå model for mig så jeg kunne få taget nogle lækre billeder af det endelig resultat. Tak for det Majbritt Thorup Allermann :)
Udover en fremlæggelse af vores design på TEKO skal vores modeller sendes ind til Nordisk Textil Net, hvor de vil blive samlet med andre studerende på skandinaviske designuddannelser, der har arbejdet med samme opgave.
Udover en fremlæggelse af vores design på TEKO skal vores modeller sendes ind til Nordisk Textil Net, hvor de vil blive samlet med andre studerende på skandinaviske designuddannelser, der har arbejdet med samme opgave.
fredag den 16. januar 2015
Så er vi på den igen
mandag den 1. december 2014
Hæklet julesok
onsdag den 27. august 2014
En lille fødselsdagskage til fødselsdagsbarnet
Min lille niece er nu blevet et år og det skulle fejres med en hæklet kage på fødselsdagen. Jeg er sikker på, at der nok skal komme endnu flere hæklede sager til hende de næste mange fødselsdage ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)



